Hvorfor er der forskellige karat? Hvad betyder det, og hvad er forskellen på rød- og hvidguld? Læs med og bliv klogere på dit guldsmykke.
Ikke alt som glimter, er det bare guld. Sådan lyder et gammelt ordsprog, men når du gæster din lokale guldsmed, kan du være sikker på, at det som ligner guld, faktisk også er det.
Finguld
Til gengæld fås guldet i forskellige renhed, som angives karat. Det reneste guld kaldes finguld og betegnes 24 karat. Det er det mest dyrebare, men det er ikke optimalt til smykker, fordi finguld er meget blødt. Derfor vil et smykke af finguld nemt blive udsat for buler og skrammer.
Til gengæld er guld i sin reneste form særdeles formbart og er det mest smidige materiale, der kendes. Faktisk kan et enkelt gram guld hamres ud til én kvadratmeter bladguld, som kan gøres så tynd, at det bliver gennemsigtig.
Fordi det rene guld er så blødt, legerer man guldet med andre metaller fx sølv, kobber og palladium for at gøre metallet mere holdbart, så det kan bruges til at fremstille smykker af.
Hvad betyder 18 karat?
Ud over 24 karat arbejder man i Danmark primært med tre betegnelser: 18 karat (750 promille), 14 karat (585 promille) og 8 karat (333 promille).
Herhjemme bliver de fleste smykker udført i 14 karat guld og i sjældnere tilfælde i 18 karat, mens en række industrielt fremstillede smykker også fås i 8 karat. Desuden skal smykker her i landet altid være stemplet med et ansvarlighedesstempel samt en angivelse af, hvor meget ædelmetal der er i smykket.
18 karat guld stemples 750, fordi 750/1000 af legeringen er rent guld
14 karat guld stemples 585, fordi 585/1000 af legeringen er rent guld
8 karat guld stemples 333, fordi 333/1000 af legeringen er rent guld
Nogle lande bruger desuden 9, 10, 19, 20, 21 og 22 karat, men i Danmark er de tre ovenstående de absolut mest anvendte. Dog kan alle angivelser findes i Danmark, da man må stemple frit mellem 333 og 999.
I Danmark er det ikke lovligt at betegne smykker der indeholder under en tredjedel guld som værende af guld. Derfor er 14 og 18 karat også langt mere udbredt i Danmark, for der indeholder smykkerne mere guld end de indeholder andre metaller.
Ud over at gøre guldet stærkere og mere modstandsdygtigt over for slid, spiller legeringen også en rolle i forhold til guldets farve. Det er derfor, man kan tale om rødguld og hvidguld.
Andre farver guld opnås ved at legere med forskellige metaller fx får man rødguld ved at bruge mere kobber i legeringen. Jo mere kobber, man bruger, jo mere rød eller rosa bliver guldets farve. Skal guldet i stedet være hvidt kan man legere det med sølv og palladium, som er et hårdt, gråhvidt ædelmetal. Hvidguld kan også fremstilles ved legering med andre metaller, som vil farve guldet hvidt.
Alle hvidguldslegeringer kan belægges med et tyndt lag rhodium, som er et hårdt, hvidligt metal med meget kraftig glans, på overfladen. Denne overflade kan dog blive slidt med tiden, så derfor bliver alle rhodinerede hvidguldssmykker solgt med et forbehold om, at overfladen kan blive slidt med tiden og skifte farve fra hvid til grålig.
